Nyhedsbrev oktober 2026

12. oktober 2026 08:28 , af Kenneth Staben

 

Kære medlemmer

Så er sommersæsonen 2026 ved at være slut og den 14. november kl. 14 er der

standerstrygning. Det betyder at du skal være vinterfrigivet for at må ro på søen herefter,

frem til vores standerhejsning i 2027.

Husk svømmevesten Ifølge DKF (Kajakforbundet i Danmark) og søsportens

sikkerhedsråd skal vi bære svømmevest under kajakroningen fra 1 oktober til og med 30

april.

Teknikweekenderne

Vi har afholdt 3 teknikweekender med Mette Barfods, og det var en rigtig god oplevelse

som har givet nyt liv på vandet, og der har været rigtig gode tilbage meldinger på dette

fra medlemmerne. Derfor vil bestyrelsen se om der kan afholde 2 nye weekender til

næste år, så flere mellemmer kan deltage i dette. Det er for alle uanset niveau.

Rundbanen

I år har vi haft det nye tidtagningsprogram RaceMan, og det har været en rigtig god hjælp

til tidtagningen. Der har også været flere deltager en vi har set i de senere år, samt er

deltagerne begyndt at ro lidt hurtigere. Dette er en posetiv udvikling, og vores 3 kurser

med Mette Barfod har helt sikkert spillet positivt ind på dette.

Ungdomsroning

Den er slut for i år, og lige som de andre år blev sæsonen afsluttet med en klub tur på

Susåen og Tystrup sø.

Vinterfrigivelser

Det bliver nu lettere at opnå vinterroningstilladelse, idet vi fjerner 300km reglen.

Det nye er at man som nyt medlem skal være frigivet (dvs. have roet min. de 100km) og

tidligere frigive øvede medlemmer skal også have roet minimum 100km i sæson. Man

skal deltage i kuldekursus minimum hvert andet år for at blive vinterfrigivet. Tiltaget med

de 100km skal gøre det nemmere for både nye medlemmer og øvede medlemmer ro om

vinteren og dermed give aktivitet i klubben også i vintertide.

Derfor har bestyrelsen også opdateret vores Sikkerhedsbestemmelser og Ro reglement

som er vedhæftet nyhedsbrevet.

Kuldekurser

Kurserne afholdes søndagene 25 oktober og 1 november kl.9-13

Attachment.tiffDer er både en teoretisk del og en praktisk del på vandet. Se mere på vores hjemmeside

under kuldekursus

Søndagsroning Vinter

I vintersæsonen (oktober-april) er der klubroning på søndage fra 10-12, hvor der er

fælles rotur på søen. Søndagsroningen foregår på frivillig basis, men

fremmøde/deltagelse kan evt. også aftales via sociale medier. Der er ikke klubvagter til

stede. I fællesskab kan turen planlægges så turens længde passer til vejr/vind samt de

fremmødte.

Alle kan deltage indtil standerstrygningen, man skal være frigivet for at ro alene, men

ikke frigivne roere kan ro med hvis der er mindst en roer der er frigivet.

Efter standerstrygningen, er det kun vinterfrigivne roere, der kan deltage i søndags

roningen.

Måske afsluttes roningen med vinterbadning og en kop varm kaffe/te!

Søndag roningen er lagt i kalenderen.

Formiddagsroning vinter

Vi roer fortsat hele vinteren som vanligt, med indre hvis der er is på søen som forhindrer

det. Efter standerstrygningen er kun vinterfrigivne der kan ro med.

Vi mødes og er klar til ro kl. 9:00 hver tirsdag og torsdag

Onsdagstræning Vinter

Vi mødes og træner på kajak ergometre, Nordictrainer, Ro ergometer, bike, løber en tur

eller træner styrke i træningsrummet, det er helt frivilligt hvad man vil træne. De 2 første

gange vil der være instruktører der kan vejlede omkring træning på maskinerne samt

træningsrummet. Vi håber også at nogle af dem der var på Mette Barfods kursus i

sommer kunne give noget af deres lærdom videre.

Måske tager vi en kop kaffe efterfølgende. Første træningsaften er d. 21. oktober

kl.19:00

Klubaftener

Igen i år vil bestyrelsen se om vi kan samles til klubaftener, og allerede nu ved vi at der

bliver nye tiltag her i vinteråret, så husk at hold øje med goMember, da det er her vi vil slå

det op. Det bliver alt fra fællesspisning, træning som nævnt herover, vi håber også på

nogle sangaftener, samt gode inspirerende foredrags aftener.

Hvis du skulle havde en ide til noget, så kom med det.

Klubaften-"fra Mette Barfod-kursus til bedre roture"

Tre hold har i år været på teknikkursus - hvad har vi fået ud af det?

Kom og del dine erfaringer og ideer til næste års kurser. Vi skal også finde ud af, hvordan

vi kan skabe nye træningsfællesskaber og bruge den nye viden til at hjælpe hinanden til

at blive bedre kajakroere.

21-10-2026 kl. 19:00 Alle er velkomne - kursist eller ej.

Hjemmeside

Vi har begyndt på en opdatering af vores hjemmeside. Følg med, der vil løbende komme

opdateringer, forbedringer og forandringer både som ind logget medlem, men især også

den del der henvender sige til nye og andre interesserede. Kom gerne med feedback af

al slags, både positiv og konstruktiv kritik Brug kontaktformularen nederst på

hjemmesiden og vælg web-redaktør for feedback

Førstehjælpskursus

Genopfriskningskursus 4 timer den 2. november. Det er for dig der skal havde din

førstehjælpskursus genopfrisket, og det skal man minimum hvert andet år.

Klubben afholder førstehjælpskursus 8 timer den 17. januar. Det er for dig som ikke har

et kursus, eller hvis ens kursus er for gammelt.

Bestyrelsen vil opfordre så mange så muligt, om at have et opdateret

førstehjælpskursus. Tilmelding via goMember.

Standerstrygningsfest

Husk vores standerstrygningsfest lørdag 14. november efter standerstrygningen.

Bestyrelsen håber at vi sammen får en fantastisk vintersæson 2026/27.