Børn og unge

Kom og vær med når vi starter børne-/ungdomshold op i 2023.

Nyt hold starter fredag 12. maj 2023.

Børne-/ungeholdet ror hver fredag kl. 16.30 til 18.30. Træningen går i starten primært ud på at gøre børnene trygge i at sidde i kajakken. Derefter har vi fokus på roteknik, kunne ro i forskelligt tempo, udholdenhed og balanceevne. Vi bygger en masse leg ind i træningen når vi ror, og børnene vil hurtigt opleve at blive bedre. Der vil også være mulighed for at deltage gratis i stævner der er arrangeret af Dansk Kano- og Kajakforbund.

Vi ror altid! Eneste to undtagelser er når det tordner, og når der er is på søen. Sæsonen på vandet varer til oktober, hvorefter der er mulighed for at fortsætte holdet i Sorø Orienteringsklub i vinterperioden (inkluderet i prisen).

Træningen varetages af vores frivillige trænere samt andre af klubbens medlemmer, som elsker at ro kajak, og vi glæder os til at give dig rigtig mange sjove og spændende oplevelser på vandet.

Pris for hele sæsonen: 800 kr. - Tilmelding her /link kommer.../ (max. 12 børn på holdet).

Kom evt. til en gratis prøvetime først - tilmelding til Simone (se mail herunder).  

Husk at medbringe et sæt skiftetøj og håndklæde. Alt andet udstyr som pagaj, kajak, våddragt og redningsvest lånes af klubben.

For spørgsmål og/eller tilmelding til prøvetime, kontakt Simone (bu-hold@soroekajakklub.dk)